Birthe's Madside

 

Belgisk risbudding (Rijspap)

Denne opskrift har jeg selv importeret fra Belgien, hvor safran er meget billigere end i Danmark.

  • 2 liter sødmælk
  • 200 g grødris
  • 1 brev gul buddingpulver
  • 50 g sukker
  • evt. safran
  • 1 knivspids salt
  • brun farin

Kog en lind grød af ris og 1,7 l mælk, en knivspids salt, og evt. safran. Rør buddingpulveret ud i den resterende mælk sammen med sukkeret (følg anvisningen på posen) og rør blandingen i den færdige, hede grød. Hæld det over i en serveringsskål og stil det til afkøling. Når risbuddingen er kold drysses den med brun farin og serveres.

Kilde: Morten Knud Nielsen

 

 

Birthe's Madside