Birthe's Madside

 

Chokoladebudding 1
6 personer
  • 7½ dl sødmælk
  • 100 g chokolade
  • 10 g kakao
  • 4 blade husblas
  • 2 æg
  • 10 g sukker
  • 1 dl piskefløde

Chokoladen knækkes i mindre stykker, koges i ganske lidt vand. Kakao udrøres i lidt af mælken, hvorefter såvel kakao som resten af mælken tilsættes, koges igennem, og den udblødte husblas kommes i. Æggeblommer og sukker røres godt, lidt af chokolademælken hældes heri, og det hele varmes til kogepunktet under omrøring. Efter afkøling tilsættes den piskede fløde og de stiftpiskede æggehvider. Anrettes i en glasskål. Cremesauce, kogt eller rå, kan serveres til. Man kan tilsætte 2 blade husblas mere og vende buddingen ved anretningen.

Tillavningstid: 2 timer

Kilde: Mad af Ingeborg Suhr

 

 

Birthe's Madside