Birthe's Madside

 

Chokoladebudding 2
4 - 6 personer
  • 6 blade husblas
  • 100 g mørk chokolade
  • 1 dl stærk kaffe
  • ½ dl mælk
  • 1 stang vanille
  • 3 æggeblommer
  • 3 spsk sukker
  • 2 ½ dl piskefløde
  • Pynt:
  • Fintrevet appelsinskal
  • Tilbehør:
  • Flødeskum

Udblød husblasen i koldt vand. Knæk chokoladen i mindre stykker og smelt den i kaffen. Tilsæt mælk og den flækkede vanillestang og bring det i kog. Pisk æggeblommer og sukker tyk og skummende. Pisk lidt af den kogende chokolademælk i æggene og hæld det derpå tilbage i gryden. Varm blandingen til kogepunktet - cremen må ikke koge, så skiller den. Tag gryden fra varmen, knug husblasen fri for vand og smelt den direkte i den varme creme under omrøring. Lad cremen bliver kold - rør af og til i den, så den ikke trækker skind. Pisk fløden til skum og fold den i med let hånd. Hæld buddingen i en skål eller små portionsglas og stil den kold. Pynt med fintrevet appelsinskal og flødeskum eller giv flødeskum til.

Tips: Buddingen kan tilsættes lidt reven appelsinskal og/eller hakkede mandler, nødder eller valnødder.

Kilde: www.hoi.mobilixnet.dk - Birthes Madside - Mad/Bag lille 2

 

 

Birthe's Madside