Birthe's Madside

 

Chokoladefad

Pas på! Opskriften frister. Der er mange kalorier, men også en ganske dejlig smag og fylde. Den er ikke svær at lave, men den forsvinder hurtigt, når den bliver sat på bordet!

  • 1 stor makronbund (kan fås færdiglavet)
  • cognac
  • 100 g mørk chokolade
  • ½ liter piskefløde
  • tyndtskåret appelsinskal
  • revet chokolade

Makronbunden fodres med cognac, den suger det til sig. Chokoladen smeltes i en gryde sammen med 2 dl piskefløde. Rør godt rundt, mens det simrer, pas på, det må ikke koge. Imens piskes de 3 dl piskefløde til flødeskum.

Lad chokoladen falde til ro, rør rundt af og til. Når den er næsten afkølet, blandes det stift piskede flødeskum i, og det hele fordeles over makronbunden, som er sat på et fad. Det sættes i dybfryseren knap en halv time (bedre end i køleskab, fordi nu bliver den yderste del letfrossen) og pyntes før servering med appelsinskaller og den revne chokolade, rigeligt af begge dele.

Kilde: Carsten Just Munch

 

 

Birthe's Madside