Birthe's Madside

 

Chokoladeis-souffle med kumquats
6 personer
  • 200 g kumqauats
  • 2 dl vand
  • 100 g perlesukker
  • Is:
  • 100 g mørk bitter chokolade
  • 1 god sjat cognac
  • 2½ dl piskefløde
  • 1½ spsk sukker
  • 1 dl æggehvide
  • Pynt:
  • lidt høvlet mørk chokolade
  • et tyndt lag sigtet kakao

Skyl de små citrusfrugter grundigt og tør dem godt af. Skær dem i halve. Bring vand og sukker i kog og lad det koge kraftigt uden låg i 4 minutter. Kom de halve kumquats i og lad dem koge ganske svagt i 3-4 minutter. Sluk og lad dem køle af i siruppen. Sæt et stykke smørrebrødspapir rundt om 6 portionsskåle, så det går ca. 2 cm op over skålens kant. Hold papiret fast med en elastik. Smelt chokoladen over vandbad. Tag den af og rør, til den er afkølet. Rør cognac i. Pisk fløde til let flødeskum og rør sukkeret forsigtigt i skummet. Vend flødeskummet i chokoladen. Pisk æggehviderne stive og vend dem i. Fordel iscremen i skålene- sørg for, at de er fyldt op til papirkanten. Frys dem straks i mindst 5 timer. Ved serveringen tages papiret af, og der sigtes kakao over, så overfladen ser bagt ud. Pynt med chokolade og garner med kumquats.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 2

 

 

Birthe's Madside