Birthe's Madside

 

Chokolademarquise - letfrossen
6 personer
  • 18 biskuitfingre
  • 1½ dl sherry eller portvin
  • 200 g mørk bitter chokolade med højt kakaoindhold
  • 100 g smør
  • 3 æg
  • 2 spsk sukker
  • 1 hel smuttet mandel
  • Creme Chantilly
  • ¼ liter piskefløde
  • 2 spsk sukker
  • kornene af en ½ stang
  • vanille

Læg biskuitfingrene på et fad og hæld sherryen over. Lad dem trække ca. 10. min. Læg et stykke plastfilm eller bagepapir i en rund form på ca. 1 liter. Anbring biskuitfingrene langs bunden og formens sider og skær dem til, så de passer i højden. Bræk schokoladen i mindre stykker og smelt dem i en skål over vandbad. Afkøl chokoladen lidt. Smelt smørret i en gryde. Del æggene. Pisk blommerne godt med sukkeret. Rør chokoladen og det smeltede smør i æggene. Pisk hviderne stive og vend dem i. Fordel schokoladeblandingen i formen, stik en hel, smuttet mandel ned og glat kanten til. Sæt den i fryseren mindst i 3 timer. Tag forsigtigt ved hjælp af bagepapiret desserten ud af formen og anret den på et fad. Pynt med creme chantilly og høvlet schokolade. I mikrobølgeovn kan chokoladen smeltes sammen med smørret. Beregn ca. 2x1 ½ min. ved højeste effekt.

Creme Chantilly: Pisk fløden stiv i en skål, jo større skål jo mere volumen. Pisk sukker og vanillekorn i og stil cremen køligt, dog maksimum 1 time til serveringen. Man kan vælge et lidt syrligere tilbehør til marquisen og piske 2½ dl creme fraiche 38% i stedet for piskefløde.

 

 

Birthe's Madside