Birthe's Madside

 

Dessert-omelet
Desserter 4 personer
  • 12 æg
  • 8 spsk fløde
  • 2 tsk vaniliesukker
  • 4 spsk sukker
  • 4 spsk smør
  • Salt

Skil æggene. Rør æggeblommerne med en anelse salt, sukker, vaniliesukker og fløden. Pisk hviderne meget stive - det går nemmest med en anelse salt eller et par dråber vand. Hæld forsigtigt æggemassen over de stivnede hvider og bland grundigt med rolige bevægelser. Varm smørret på panden. Når det begynder at bruse, fordeles en 1/4 del af æggeblandingen jævnt og glattes med paletten. Ryst panden jævnligt, så omeletten ikke brænder på. Når omeletten har taget farve i bunden, holdes pande lidt på skrå, og omeletten foldes halvt sammen, drejes og foldes over midten šn gang til. Spises straks.

Tips: Et par stænk likør eller rom gør underværker. Det samme gør fyld af bær, konserveret i spiritus.

Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag.

John Erik Hansen 24-03-1996.

 

 

Birthe's Madside