Birthe's Madside

 

Flamberede mangopandekager med jordbærsauce
4 personer
  • 100 g hvedemel (1½ dl)
  • 3 dl fløde
  • 2 æg
  • 1 spsk flormelis
  • 25 g smeltet smør el. margarine
  • Fyld:
  • 2 mangofrugter
  • Jordbærsauce:
  • 250 g frosne jordbær
  • 2 spsk sukker
  • Flambering:
  • ½ dl cognac

Pandekager: Alle ingredienserne piskes sammen, og bages til 8 pandekager.

Fyld: Mangoerne skæres igennem på langs, den store sten fjernes, og skrællen skæres væk. Frugtkødes skæres i strimler. Pandekagerne rulles om mangokødet og lægges i et ildfast fad.

Sauce: Jordbærrene optøs og pureres i blender eller foodprocessor med sukkeret.

Lige inden serveringen stilles fadet med pandekager i ovnen 5-7 minutter ved 225°. Fadet tages ud, cognac hældes over og antændes. Herefter overhældes pandekagerne med jordbærsauce og serveres.

 

 

Birthe's Madside