Birthe's Madside

 

Hyldebærkogt pære med nougat, mandelgratin og vanilleis
4 personer
  • 4 pærer, 60 mm i diameter
  • 200 g skyllede, ribbede hyldebær
  • 100 g sukker
  • 40 g nougat
  • Mandelgratin:
  • ½ dl hvidvin
  • ½ dl creme fraiche 38%
  • 50 g sukker
  • ½ tsk majsstivelse
  • 3 æggeblommer
  • 40 g marcipan
  • 40 g mandler

Pærerne, som helst skal være Clara Frijs, skrælles men lad stilken blive siddende. Kernehuset udtages fra blomsten. Hyldebær koges op med sukker og ½ liter vand. Heri pocheres pærerne til de er møre og mættede med farve fra bærrerne. Pærerne tages op, lagen sigtes og reduceres til saucekonsistens. Der skal være mindst 2 dl. Afkøles. Alle ingredienser til gratinmassen blandes, og varmes op til kogepunktet under omrøring. Afkøles og blandes med hakkede mandler. Pærerne fyldes med nougat, og der lukkes med en prop af gratinmassen. De vendes og rundt om stilken påfyldes en krans af gratinmasse. Pærerne bages i ovnen i ca. 10 min. ved 200C. Gratinmassen bliver gylden og pærerne bliver flydende, men holdes indelukket.

Servering: Pærerne anbringes på sokler af vanilleis, og omkranses af hyldebærsovs.

 

 

Birthe's Madside