Birthe's Madside

 

Ingefæris
4-6 personer
  • 6 "knuder" syltede ingefær
  • 10 stk syltede cocktailbær
  • 2 spsk cognac
  • 3 æg
  • 50 g sukker
  • 1 spsk ingefærsirup fra de syltede ingefær
  • 3 dl piskefløde

Skær ingefæren i skiver på størrelse med en fingernegl. Halvér cocktailbærene og læg dem i en skål sammen med ingefæren. Overhældes med cognac. Lad det stå og trække.

Del æggene og sæt hviderne til side. Blommerne hældes i en skål sammen med sukker og ingefærsirup. Hæld fløden i en anden skål.

Pisk hviderne så de er stive. Pisk herefter fløden indtil den er tyk. Pisk til sidst æggeblommerne og sukker indtil tyk let og creamet.

Bland forsigtig den piskede fløde i ægge-sukkerblandingen. Vend til sidst æggehviderne i blandingen. Hældes i en plast- eller metalskål og sættes i fryser, indtil det er begyndt at stivne. Bland nu ingefær-cocktailbær-cognac blandingen i og fortsæt nedfrysningen

Servering: Kan serveres i toppe/kugler med smeltet chokolade eller chokoladesovs

Kilde: Jørgen Boe Mikkelsen

 

 

Birthe's Madside