Birthe's Madside

 

Jordbærtærte 3
  • Mørdej:
  • 3 dl hvedemel
  • 1 knivspids salt
  • 1 dl flormelis
  • 100g smør
  • 1 æggeblomme
  • 100g mørk chokolade
  • Creme:
  • 2 æg
  • 2½ dl sødmælk
  • 1 spsk majsstivelse
  • 2 spsk sukker
  • kornene fra ½ stang vanille saften af ½ citron
  • 1 dl piskefløde
  • Top:
  • 400g jordbær
  • lidt reven citronskal

Mel, salt og sukker blandes i en skål og smørret hakkes ud heri. Dejen smuldres til det ligner revet ost og samles så hurtigt med æggeblomme og evt. lidt koldt vand. Stilles koldt 1 time. Bag den udrullede dej i en stor tærteform fodret med sølvpapir langs kanten. Ovnen skal være 200 grader og bagningen tager ca. 20 minutter, til dejen er lysebrun. Mens dejen endnu er varm, drysses med hakket chokolade, der smørres ud på bunden, når den er smeltet. Bunden afkøles. Alle ingredienser til cremen piskes sammen i en gryde og stilles over varmen. Varmes op til kogepunktet under konstant omrøring. Når cremen tykner tages den af varmen og afkøles. Fløden piskes til skum og vendes i cremen sammen med citronsaften og fordeles over chokoladen. Jordbærrene skylles og nippes og lægges øverst sammen med reven citronskal.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag lille 4

 

 

Birthe's Madside