Birthe's Madside

 

Kaiserschmarrn III
4 personer

Schmarren er et østrigsk dialektudtryk for noget, der er sammenrodet og i reglen værdiløst. Retten har efter sigende været Kaiser Franz Josephs yndlingsdessert.

  • 4 æggeblommer

  • 30 g stødt melis

  • ¼ l mælk

  • 125 g hvedemel

  • 1 knivspids salt

  • 50 g rosiner

  • 4 æggehvider

  • smør eller margarine til panden

  • stødt melis til at bestrø med

  • evt. kirsebærsaftsovs (som til Ris a la mande) eller syltetøj

Æggeblommer og sukker piskes, indtil blandingen er lys og skummende. Mælk, mel, salt og rosiner tilsættes. Æggehviderne piskes stive og foldes forsigtigt ind i dejen. Panden varmes med lidt smør, en portion dej hældes i og fordeles ved at panden holdes skråt i forskellige retninger. Laget skal være noget tykkere end ved almindelige danske pandekager. Når kagen er let brun på undersiden, vendes den. Efter at den igen har fået lov til at brune let, rives den i småstykker med et redskab. Pas på, hvad du bruger, hvis din pande er teflonbelagt. Stykkerne steger lidt videre, idet man konstant vender dem med en spatel.

Servering: Fordeles på forvarmede tallerken er, bestrøs med lidt sukker og kan evt. serveres med kirsebærsovs eller syltetøj.

Kilde: Erik Somer

 

 

Birthe's Madside