Birthe's Madside

 

Majspandekager, Tortillas
8 stk
  • 125 g majsgryn
  • 5 dl vand
  • 4 spsk plantemargarine
  • 1 tsk salt
  • 300 g hvedemel

Kog majsgrynene 10 minutter i en gryde med vand. Rør af og til. Bland margarine, salt og hvedemel i majsgrøden. Ælt dejen let. Den skal være blød og let klistret. Form dejen til 8 små boller på størrelse med en bordtennisbold. Rul dejen tyndt ud på et melet bord. Steg pandekagerne på en tør og meget varm pande indtil de bobler op, ca. 2 minutter på hver side. Stabl dem ovenpå hinanden og hold dem varme under et viskestykke. Bruges til tacos og enchiladas, eller som erstatning for brød.

Tips: En god måde at udrulle en tynd dej på er at lægge den mellem 2 stykker bagepapir drysset med mel. Udrul den på sædvanlig vis.

 

 

Birthe's Madside