Birthe's Madside

 

Mandelbudding 2
4-6 personer

Arbejdstid: 30 minutter

Afkøling: Mindst 3-4 timer

Ikke fryse-egnet

  • 6 blade husblas
  • ½ liter fløde 13%
  • 1 stang vanille
  • 5 æggeblommer
  • 5 spsk sukker
  • 100 g mandler
  • 3½ dl piskefløde
  • Tilbehør:
  • kirsebærsovs

Udblød husblasen i koldt vand. Bring fløde 13% og den flækkede vanillestang i kog. Pisk æggeblommer og sukker godt sammen. Pisk lidt af den kogende fløde i æggemassen og hæld det derpå tilbage i gryden. Varm cremen til kogepunktet under piskning – cremen må ikke koge, så kan den skille. Tag gryden fra varmen. Knug husblasen fri for væde og smelt den direkte i den varme creme under omrøring. Skold, smut og hak mandlerne. Kom mandlerne i den varme creme og lad den blive kold. Fjern vanillestangen. Pisk fløden til skum. Vend forsigtigt flødeskummet i den kolde creme. Hæld buddingen i en skyllet form og stil den koldt for at stivne mindst 3-4 timer, men gerne til næste dag. Løsn forsigtigt buddingen med en skarp kniv, hold evt. formen få øjeblikke i varmt vand og vend den ud på et fad. Server buddingen med kirsebærsovs.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 2

 

 

Birthe's Madside