Birthe's Madside

 

Mango-creme
6 personer
  • 6 blade husblas
  • 2 velmodne mangofrugter
  • 2 æg
  • ¾ dl sukker
  • 2 spsk citronsaft
  • 1 spsk cognac
  • Pynt:
  • kokosflager
  • flødeskum

Blød husblasen op i rigeligt koldt vand i ca. 10 minutter. Smelt den i en lille gryde ved svag varme. Skræl frugterne og fjern kernerne. Mos/purér frugtkødet i blender eller foodprocessor. Del æggene. Bland æggeblommer, sukker og cognac med frugtmosen. Tilsæt under omrøring husblasen i en tynd stråle. Pisk æggehviderne og vend dem forsigtigt i mosen. Fordel mango-cremen i portionsglas og stil den koldt.

Serveres med kokos og flødeskum.

 

 

Birthe's Madside