Birthe's Madside

 

Marinerede jordbær med grillet creme
Frugt, desserter, spiritus 4 personer
  • Marinerede jordbær:
  • 225 g friske jordbær i kvarte
  • 1 tsk sukker
  • 2 spsk orangelikør
  • 1 dl vand
  • 2 spsk sukker
  • 225 g rabarber i tynde skiver
  • Creme:
  • 2 æggeblommer
  • 50 g floursukker
  • Korn af 1 stang vanilie
  • 1½ dl piskefløde

Grill: ca. 1½ min.

Marinerede jordbær: Kom jordbærrene i en skål og drys med sukker. Hæld likør over. Stil jordbærrene tildækket i køleskabet i mindst 1 time. Bring vand og sukker i kog i en gryde. Tilsæt rabarberne og kog dem ved svag varme og under låg i ca. 1 min. Hæld rabarberne til afdrypning i en sigte.

Creme: Pisk æggeblommer, floursukker og vaniliekorn til en luftig "æggesnaps". Pisk fløden næsten stiv og vend den forsigtigt i "æggesnapsen". Stil cremen tildækket i køleskabet i mindst 45 min. Fordel de marinerede jordbær og de afkølede rabarber i 4 små, ovnfaste portionsfade (ca. 12 cm i diameter). Rør cremen op og hæld den over frugterne. Grill desserten øverst i ovnen.

Kilde: Karolines Køkken 5.

 

 

Birthe's Madside