Birthe's Madside

 

Ananas-mynte-juice
Drikkevarer 4 glas
  • 1 moden ananas
  • 2 spsk mynteblade (ca. 12 stk)
  • 4 dl frisk appelsinsaft
  • Pynt:
  • appelsinskiver og mynteblade

Skær et lille stykke af begge ender af ananasfrugten, så den kan stå fladt på et bord. Skær skrællen af med en skarp kniv. Skær frugten igennem på langs og fjern den midterste stok. Skær ananaskødet i terninger og purér dem sammen med mynteblade i en foodprocessor eller blender. Tilsæt appelsinsaft, rør rundt og hæld i høje afkølede glas. Pynt med appelsinskiver og myntekviste.

Tips: Har man meget tålmodighed, kan man udhule fire mindre ananasfrugter og hælde drinken tilbage i de udhulede ananasskaller til mere festlige lejligheder.

Tid i alt: 15 min.

Holdbarhed: 1 uge i køleskab.

Energiindhold pr. glas: 402 kj (95,6 kcal)

Protein: 4,7 pct.

Fedt: 0,9 pct.

Kulhydrat: 94,4 pct.

 

 

Birthe's Madside