Birthe's Madside

 

Italiensk omelet med salvie
Æggeretter 4 personer
  • 8 æg
  • 3 løg
  • 6 spsk salvie-blade
  • 6 spsk friskreven Parmesan
  • 50 g smør
  • 1 tsk olivenolie
  • reven muskatnød
  • salt

Smelt to-tredjedele af smørret på panden, så det netop tage farve. Svits de hakkede salvie-blade og løgene ganske let. Sæt dem til afkøling. Pisk æggene med Parmesanen og smag til med salt og muskatnød. Rør omhyggeligt den svitsede salvie og løgene i. Smelt resten af smørret på panden og hæld forsigtigt æggemassen over. Brug paletkniven for at forebygge at omelettens rand og bund brænder på. Når omelettens rand er fast nok, løsnes den og hældes halvt ud på en tallerken og foldes sammen. Giv den lige en smule varme yderligere og servér så. Egner sig fortræffeligt til Chianti-rødvin.

Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag.

John Erik Hansen 28-01-1996.

 

 

Birthe's Madside