Birthe's Madside

 

Festlig ostekage
12 personer
  • Bunden:
  • 12 Digestive kiks
  • 60 g diætmargarine (40 % fedt)
  • Fyld:
  • 300 g knust ananas (eller 450 g hindbær eller jordbær) - gem lidt til dekoration
  • 120 g blød flødeost
  • 240 g kvark
  • 4 tsk vaniljepulver
  • 3+1 dl mælk
  • 6-7 blade husblas
  • 2 spsk citronsaft
  • 25 g Maizena
  • 1 æg
  • Hermesetas Dryslet efter smag og behag

Bunden: Kiksene smuldres, hakkes sammen med fedtstof og trykkes ned i en pieform eller springform. Stil den koldt mens du blander fyldet.

Fyldet: Rør kvark og flødeost sammen til det er jævnt. Læg husblassen i blød i koldt vand. Varm 3 dl mælk op til kogepunktet. Pisk Maizena i og lad det koge igennem under stadig omrøring i 3-4 minutter. Tag gryden af pladen, rør citronsaft og æg i. Varm det op igen men det må ikke koge. Tryk husblassen af for vand og pisk det ned i blandingen. Lad det afkøle. Pisk 1 dl kold mælk i blandingen til og pisk det skummende. Smag til med vaniljesukker og Hermesetas Dryslet og lad det stivne 3-4 timer i køleskab. Før servering: Bred ananas/bær ud på bunden, hæld fyldet over og pynt med lidt ananas/bær.

Kilde: "Hermesetas Den nye kogebog", 1995 - Thomas Broch

 

 

Birthe's Madside