Birthe's Madside

 

Sesamkylling med kartoffel-ostefad
4 personer
  • 1¼ kg kartofler (ca. 1 kg skrællet vægt)
  • 8 dl letmælk
  • 4 spsk majsstivelse
  • 1 tsk salt
  • ¼ tsk revet muskatnød
  • 30 g Danablu (kan udelades eller erstattes af f.eks. Grana eller anden reven ost)
  • 1 stor friskslagtet eller optøet kylling
  • 3 spsk mel
  • 3 spsk sesamfrø
  • 2 tsk salt
  • Tilbehør:
  • traditionel argurkesalat, grøn salat eller sprøde peberfrugter med vineddike
  1. Skræl kartoflerne, skær dem i skiver, og skyl dem. Rør mælken sammen med majsstivelse, og giv det et opkog sammen med salt, muskat og smuldret ost. Læg kartoffelskiverne lagvis i et ovnfast fad i et 3-4 cm tykt lag.
  2. Hæld mælkesovsen over. Stil fadet i en 200° varm ovn, og lad det stege ca. 1 time, eller til kartoflerne er møre.
  3. Bland mel med sesam og salt. Del kyllingen i 4-6 stykker, og vend hvert stykke i melblandingen. Læg kyllingestykkerne på en rist, der er lagt hen over en lille bradepande, og stil dem ind ved siden kartoflerne i ca. 50 min.

Tip: Sammen med kyllingen smager en salat godt, prøv f.eks. Sprøde peberfrugter med vineddike. Kødstykkerne kan vendes i mælk, før de vendes i melblandingen (lav dobbelt portion), hvis du foretrækker en sprød skorpe. Kartoffelfadet kan også smages til med krydderurter, et løg eller andre grøntsager i stedet for osten.

Kilde: Levnedsmiddelstyrelsen: "Let Sovsen, Jensen!", 1995 - Madskribenterne Marianne Kastberg og Karen Hare

 

 

Birthe's Madside