Birthe's Madside

 

Acapulcotorsk
4 personer - Mexico

Opskriften er en mutation (eller variation) over Acapulcomakrel, fra kogebogen "Mad fra Alverdens lande".

  • 1 kg torskefilet

  • 3-6 citroner

  • dild

  • purløg

  • persille

  • cayennepeber

  • tomater

  • 1 løg

  • olie

  • salt

  • peber

Eventuelle ben fjernes fra torskefileterne, og de skæres i portionsstykker (ca 3*5 cm. eller som det nu passer med filetterne). Fiskestykkerne lægges i en fad, og der fyldes op med citronsaft til fisken "svømmer". Trækker koldt 4-5 timer eller natten over.

Citronsaften hældes fra. Halvdelen af fiskestykkerne lægges i et fad med høje kanter. De skal dække hele bunden, men må gerne ligge tæt. Finthakket dild, purløg og persille (ca et halvt bundt af hver) drysses over fiskestykkerne. En tsk cayennepeber drysses over, en sps olie dryppes henover. Dernæst lægges resten af fiskestykkerne oven på.

Tomaterne flåes og lægges ovenpå (taglagt). Der drysses med finthakket løg, salt og peber, og der dryppes en sps olie henover.

Fadet dækkes til, og står køligt i mindst 2 timer, under et let, fladt pres.

Fisken spises med godt brød til, og holder mindst 2 dage i køleskab.

Kilde: "Mad fra Alverdens lande" - Mette Arleth

 

 

Birthe's Madside