Birthe's Madside

 

Boghvede-crepes med provencalsk rejefyld
Småretter, pandekager, skaldyr, hvidløg, krydderurt 4 personer
  • 500 g boghvedemel
  • 2 knivspidser salt
  • koldt vand
  • ukrydret svinefedt
  • Fyld:
  • 200 g kogte pillede rejer
  • 2 finthakkede løg
  • 3 fed knust hvidløg
  • 2 små modne tomater
  • ½ hakket grøn peber
  • ½ hakket rød peber
  • 1 kvist timian
  • 2 spsk olivenolie
  • salt og peber
  • 1 spsk hakket persille

Crepes: Bland mel og salt i en stor skål. Tilsæt koldt vand lidt efter lidt, til du har en dej af samme konsistens som vandbakkelsesdej (tyk, lind). Dæk dejen med plastfilm og sæt den i køleskabet 24 timer.

Næste dag tilsættes yderligere koldt vand, indtil du har en dej med konsistens som til almindelige, tynde pandekager. Brug svinefedt til at bage crepene i, det giver det flotteste resultat. Hæld dejen på en ikke for varm pande og bag crepene på begge sider, til de slipper panden og har fået en sprød kant.

Server crepene med fyld: Svits løg, hvidløg, pebre, det udkernede tomatkød samt timian i den varme olie 5-7 minutter, krydr med salt og peber, flyt gryden fra varmen og vend rejerne i.

Anret pandekagerne med fyldet og lidt af væden samt et drys persille.

Kilde: Alt For Damerne, 1994/9

 

 

Birthe's Madside