Birthe's Madside

 

Fiskefilet'er med grøntsagssovs
Fisk, grøntsager, hovedretter 5 personer
  • ½ kg torskefilet'er
  • 2 dl vand
  • 5 peberkorn
  • Sovs:
  • 50 g smør
  • 2 groftrevne gulerødder
  • 2 porrer i tynde ringe
  • 2 spsk hvedemel
  • 2 dl fiskesuppe (ca)
  • 2 dl fløde (13%)
  • ½ tsk groft salt
  • Friskkværnet peber
  • Tilbehør:
  • Kartofler (kogte antagelig ~ står ikke i opskriften!!)

Bring vand og krydderier i kog i en gryde og damp filet'erne under låg, 4-5 min. Tag filet'erne op, og hold dem varme.

Sovsen: Smelt smørret i en tykbundet gryde og svits grøntsagerne 4-5 min. Drys melet over, tilsæt fiskesuppe og fløde. Kog sovsen ved svag varme til grønsagerne er knapt møre. Smag til med salt og peber. Hæld sovsen over filet'erne ved serveringen.

Kilde: Karolines Køkken 2

Henrik Holten

 

 

Birthe's Madside