Birthe's Madside

 

Fiskefilet med pære-hvidvinsauce og spinat
4 personer
  • Stegte fisk:

  • fiskefileter til 4 personer (rødtunge, rødspætte, sej, torsk)

  • 1 æg

  • mel

  • friskkværnet salt og peber

  • smør/olie

  •  

  • Sauce:

  • 2½ dl hvidvin

  • 3½ dl fiskebouillon (evt. terning)

  • 2½ dl piskefløde

  • 1 lille finthakket løg

  • 2 pærer

  • smør

  • friskkværnet salt og peber

  •  

  • Tilbehør:

  • citrusdampet spinat

  • 1 pk. optøet helbladet frossen spinat (450-500 g)

  • 1 usprøjtet citron

  • 2-3 spsk olivenolie

  • friskkværnet salt og peber

  • pasta eller kogte kartofler

Skræl kartofler og sæt dem over - eller sæt vand over til pasta.

Sauce: Skræl og skær pærerne i ½ cm tykke skiver og steg pærerne i en lille gryde til de har fået lidt farve og begynder at mørne. Tag pærerne op og læg til side. Hæld hvidvin, fiskebouillon og hakket løg i den lille gryde og kog saucen ind til ca. det halve, kom så piskefløden i og kog yderligere sovsen ned. Tilsæt de stegte pærer og kog dem med et par minutter. Smag til med salt og peber.

Spinat: Skær citronskallen i julienne med et juliennejern (eller riv citronskallen fint på et rokostjern) og pres saften af ½ citron i en citruspresser. Varm en blanding af smør og olie på en pande og damp spinaten 2-4 minutter. Tilsæt citronskal og citronsaft det sidste minut inden servering og smag til med salt og peber.

Fisk: Rens og fileter fisken, krydr m. salt og peber. Vend fisken i æg og mel og steg dem blidt til de er gyldenbrune ca. 3-4 minutter på hver side.

Server straks retten med båndpasta eller kogte kartofler.

Kilde: Søren Frimann Trads

 

 

Birthe's Madside