Birthe's Madside

 

Fiskefrikadeller med tomatdressing
Hovedret, Fisk - Personer: 4
  • Fiskefars:
  • ½ kg Torskefilet eller Sejfilet
  • 1 mellemstort Zittauerløg
  • 3 spsk Hvedemel
  • 3 spsk Kartoffelmel
  • 2 Æg
  • 3 spsk friskhakket Dild
  • 1½ tsk groft Salt
  • friskkværnet Peber
  • 1 dl Mælk
  • 50 g Smør
  • Tomatdressing:
  • 2 store Tomater
  • 3½ dl Tykmælk
  • 2 spsk friskhakket Persille
  • 1 tsk tørret Basilikum
  • ½ tsk groft Salt
  • friskkværnet Peber
  1. Start med tomatdressingen. Hak de hele tomater fint og bland dem med tykmælk. Tilsæt persille og basilikum og smag dressingen til med salt og peber. Lad dressingen stå koldt i mindst 1 time.
  2. Se fileterne efter for ben og skær dem i mindre stykker.
  3. Rens og pil løget, og hak det sammen med fiskekødet 1 gang gennem en kødhakkemaskine.
  4. Rør fiskekød, løg, mel, æg, dild, salt og peber sammen. Rør mælken i lidt efter lidt. Lad farsen stå koldt og tildækket i ca. 1 time.
  5. Lad smørret gyldne i en pande og steg frikadellerne ved meget svag varme, ca. 8 min. på hver side.
  6. Pynt dressingen med små tomatstykker og persille. Servér fiskefrikadellerne til sammen med kartofler og salat.

Kilde: Karolines Køkken 3

Andre Dewald, 21 Oct 93

 

 

Birthe's Madside