Birthe's Madside

 

Fisk med kokos og karry
  • ½ kg filet af torsk eller lyssej
  • 5 dl kokosmælk
  • 2 citroner, saften
  • 2 store løg
  • 4 tomater
  • 2 spsk. tomatpuré, koncentreret
  • 75 g revet ingefær
  • 1 chili
  • 4-5 fed hvidløg
  • 1-1½ spsk karry
  • 1 dl jordnøddeolie
  • 1 bundt koriander

Skær fisken i stykker på 5x5 cm. Hak løg og tomater. Skær chili og ingefær fint og knus hvidløget. Sauter løg, ingefær, hvidløg og chili i jordnøddeolien. Tilsæt karry og tomatpuré og sauter lidt med. Tilsæt citronsaft og tomater og kog det lidt ind. Hæld kokosmælk over og kog det grundigt igennem. Smag til med salt og peber. Læg fiskestykkerne i saucen og lad retten simre til fisken er mør, ca. 3 minutter. Hak koriander og vend i.

Kilde: Meyers Køkken

 

 

Birthe's Madside