Birthe's Madside

 

Garvet laks med special sovs
4-6 personer
  • 1 kg laksefilet, helst lidt tykt og uden ryg og sideben
  • 50 g salt
  • 50 g sukker
  • 2 tsk groft stødt hvid peber
  • meget dild
  • Specialsovs:
  • 2 dl creme fraiche 9%
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk vinaigre
  • 2 spsk lys fransk sennep
  • 1 spsk revet peberrod
  • ½ dl karse
  • 2 spsk frisk klippet dild
  • salt
  • peber

Til laksen blandes salt, sukker og peber. De to filetstykker gnides godt på kødsiden med 2/3 af saltog sukkerblandingen og lægges sammen med rigeligt groftklippet dild. Resten af blandingen drysses over fisken, der lægges på et fad, skubbes i en ret stor plasticpose og stilles i køleskabet. Vendes og gnides let et par gange om dagen. Trækker 2 døgn. Væden hældes bort. Laksen kan opbevares en lille uge i køleskabet. Skæres ud i tynde skiver, serveres mes citronskiver og gravlaksesovsen. Alle ingredienser blandes i creme fraichen, smages godt til. Ristet brød eller flutes kan gives til. Laksen kan fryses, og eventuelle rester smager dejligt med kogte kartoffelskiver i et ildfast fad. Kom dild og ganske lidt finthakket løg mellem lagene sammen med peber, inden kaffefløden hældes over, så det knapt dækker. Bag 20 minutter i ovnen ved 225 grader.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag lille 4

 

 

Birthe's Madside