Birthe's Madside

 

Grillet hellefisk i savoykål
4 personer
  • 600 g hellefiskfileter (300 g til en forret), laksefilet kan også bruges

  • saften af ½ citron

  • ½ spsk olivenolie

  • salt og peber

  • 4-8 dildkviste

  • 4 citronskiver

  • ca. 8 blade fra savojkål

  •  

  • Tilbehør:

  • grillede kartofler og grøntsager. Brød hvis retten serveres som forret

  1. Del hellefiskfileterne i 4 stykker.

  2. Bland citronsaft og olie, og dryp blandingen på fiskestykkerne. Kværn peber og salt over.

  3. Skær stokken af savojkålbladene, læg fiskestykkerne på med 1-2 kviste dild og en skive citron på hver, og luk bladet tæt sammen om fisken. Pak ind i endnu et blad, så indpakningen bliver helt tæt.

  4. Læg fiskepakkerne på grillristen, og grill dem i 15-20 min. - alt efter fiskens tykkelse.

Tip: Når fisken pakkes ind, bevares den sarte fiskesmag og du undgår, at fiskekødet går i stykker. Spis ikke indpakningen.

Kilde: Levnedsmiddelstyrelsen: “Livet er Fedt”, 1996

Af ernærings- og husholdningsøkonom og madskribent Marianne Kastberg

 

 

Birthe's Madside