Birthe's Madside

 

Hellefisk i fad med porrer
Fisk - Personer: 4
  • 3/4 kg fersk filet af hellefisk
  • 4 porrer, fintsnittede
  • 1 fennikelknold
  • salt og peber
  • 1 dl grønsagsbouillon eller vand
  • 2 spsk persille, hakket
  • citronsaft
  • Kraft Light Creme Fraiche eller Kraft Rhode Island dressing

I stedet for hellefisk kan der bruges fileter af torsk, sej, rødspætte eller anden fast fisk. Porrerne kan erstattes af fintsnittet løg og bønner. Skær fisken i portionsstykker. Kom porrerne i et ovnfast fad. Skær fennikelknolden midt igennem og skær rodskiven ud med et kegleformet snit. Skær den herefter i skiver. Læg den mellem porrerne i fadet. Kom fisken herpå. Dryp med citron og drys salt og peber på. Hæld væde i fadet. Læg folie over og sæt fadet i ovnen ved 200 grader i 25 min. Drys persille på retten og servér Kraft dressing til.

Kilde: Kenneth Skovly Pedersen, 12 Aug 93

 

 

Birthe's Madside