Birthe's Madside

 

Indbagt laks med champignon og persille
4 personer (som hovedret) med tilbehør

Kan anvendes som hovedret.

  • 1 hel Alaska vildlaks ( ca. 1 kg)

  • lidt (ca. 5 g) smør

  • 250 g champignon

  • 1 lille løg

  • 1 spsk. sherry

  • 25 g "smuttede" mandler

  • 2 bdt. persille

  • salt og peber (efter behag)

  • Dej:

  • 2 stk. butterdejsplader

  • eller den hårde/hjemmelavede:

  • 25 g gær

  • 2 dl vand

  • 1 spsk. olie

  • 1 tysk salt

  • 400 g hvedemel

  • 1 æg

Laksen udbenes og skindet fjernes (evt. kan anvendes dybfrostfilet'er, der udbenes og skæres i ca. 1 cm. tykke skiver. Laksen drysses med lidt salt. Champignon og løg hakkes fint, hvorefter de vendes i smør i en gryde. Der tilsættes en "sjat" sherry, grofthakkede og smuttede mandler, samt salt og peber. Persillen skylles grundigt, og presses helt tør for vand.

Herefter rulles den købte butterdej ud (eller pirogdejen laves som en almindelig gærdej med halvdelen af ægget. Hæver lunt i ca. ½ time, hvorefter der fortsættes som for butterdej).

Butterdejen rulles ud i en stor firkant (begge plader benyttes), der er lidt større en laksefilet'en (stykkerne). Herefter lægges den ene filet på dejen, hvorefter champignonblandingen kommes over. Læg lidt persille over, og kom den anden laksefilet på. Dejen foldes omkring lakseretten, og enderne lukkes godt til,- evt. med lidt sammenpisket æg.

Dejpakken (pakkerne) pensles med lidt sammenpisket æg, hvorefter det stilles i ovnen ved ca. 200 gr. i ca. 30 min. eller til den/de er blevet mørkt gyldne.

Servering: Til retten kan serveres salat og/eller en blanding af hhv. mayonnaise (100 g), 18% cremefraiche (ca. ½ l.), grofthakkede agurker, presset hvidløg, salt, peber, og citron).

Kilde: Peter Grove Munk

 

 

Birthe's Madside