Birthe's Madside

 

Klipfisk med tomater og peberfrugter
Fisk 4 personer
  • 600 g klipfisk eller saltfisk
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 store løg
  • 6 fed hvidløg
  • 2 porrer
  • 6 røde peberfrugter
  • 6 solmodne tomater
  • 1 bouquet garni - suppevisk
  • 2 dl tør hvidvin
  • Friskkværnet peber

Klipfisk skal udvandes mindst et døgn - saltfisk noget kortere.

Læg de udvandede fileter i koldt vand og bring i kog. Sæt så fisken til side. Ophed olien i en kasserolle og svits det hakkede løg let med hvidløgene og det hvide af porrerne skåret i skiver. Lad det snurre i et par minutter og tilsæt så peberfrugterne i strimler uden frugtstolen, tomaterne og krydderurterne. Hvidvinen og tilsvarende mængde af fiskevandet hældes ved. Smag til med peber - salt er næppe nødvendigt - og småkog et kvarters tid uden låg. Fiskestykkerne drænes og pilles i flager. Fjern evt. ben. Fisken og saucen blandes i et ildfast fad og sættes i en forvarmet ovn ved 180°. Efter 20 - 30 minutter er retten serveringsklar. Bouquet garni'en fjernes inden. Kogt ris og kogte, gerne melede kartofler er velegnet hertil. Smagen er så kraftig, at man i syden tit serverer rødvin i stedet for hvidvin til.

Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag.

John Erik Hansen 25-03-1996.

 

 

Birthe's Madside