Birthe's Madside

 

New Orleans-østers
Skaldyr 4 personer
  • 16 østers eller 8 new zeelandske muslinger
  • 100 g pillede rejer
  • 25 g smør
  • 4 store champignoner
  • 3 mellemstore forårsløg/spring onions
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk hakket persille
  • 15 g hvedemel
  • 1 æggeblomme
  • 1 3/4 dl piskefløde
  • 1 spsk tør cherry
  • 1 tsk worcestershire sauce
  • 5 spsk Parmesan
  • 2 spsk brødkrumme
  • Cayennepeber
  • Køkkensalt
  • Sort peber

Forvarm ovnen ved 200°. Læg et lag husholdningssalt på 1 cm. tykkelse i bunden af en bageform - dels står østerserne fast, dels holder saltet på varmen. Sæt i ovnen. Smelt smørret og svits forårsløg, hvidløg, persille og svampe - ca. 5 minutter. Så tilsættes melet - rør godt rundt. Hæld fløden ved og rør. Tilføj rejerne, æggeblommen, sherryen, smag til med peber, cayennepeber, worcestershire sauce og salt. Kog videre i fem - seks minutter til blandingen bliver tyk. Bland Parmesanen og brødkrummen i en skål og smag til med cayennepeber, peber og salt. Fjern den ene østersskal og fordel saucen med en ske over hver østers. Top med krummeblandingen og sæt bageformen i ovnen igen. Når krummen er gylden, er østerserne klar - det tager ca. et kvarter.

Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag.

John Erik Hansen 04-03-1996.

 

 

Birthe's Madside