Birthe's Madside

 

Ørred med champignoner
Fisk 4 personer
  • 4 ørreder - 200 g
  • Hvedemel
  • 100 g smør
  • 250 g champignoner
  • 1 fed hvidløg
  • 3 spsk pernod
  • 1 1/4 dl piskefløde
  • Salt - friskkværnet peber

Rens fiskene og skyl dem i koldt vand. Dup dem tørre og vend dem i hvedemel blandet med salt og peber. Smelt smørret på panden og steg ørrederne ved moderat varme - ca. 150° - 5 min på hver side, til de er gyldentbrune. Hold fiskene varme på et varmt fad. Kom hvidløgsfedet på panden og tilsæt champignonerne, når det tager farve. Svits i 3 - 4 minutter og hæld så pernod på. Kog ind et par minutter og hæld fløde på. Rør og kog ind til saucen tykner. Smag til med salt og peber. Hæld evt. mere pernod i og kog ind. Servér fisken med saucen over, kogte kartofler og salat.

Kilde: Livsglad mad, Bogan’s forlag.

John Erik Hansen 26-03-1996.

 

 

Birthe's Madside