Birthe's Madside

 

Saltsild med dildkartofler og creme fraiche
Hovedretter, Fisk - Personer: 4
  • 6 sild, hele, til saltning
  • groft havsalt
  • 1 spsk sukker
  • 2 laurbærblade
  • lidt allehånde
  • lidt nelliker, hele
  • 1 tsk muskatblommebrud
  • Tilbehør:
  • nye, kogte kartofler
  • dildkviste til kogning
  • friskklippet dild
  • creme fraiche
  • løgringe

NOTE: Sildene startes ca. 4 døgn før de skal bruges. De 4 hele sild klargøres til nedsaltning således: Kun hovederne skæres af. Sildene anbringes i en krukke eller dyb skål med bugen opad, der drysses med groft havsalt mellem sildene, så meget at sildene dækkes. Blander man 1 spsk sukker i saltet, går silden hurtigere i lage. Derefter tilsættes laurbærblade, allehånde og nelliker, samt muskatblommebrud. Stil silden koldt. Når saltsilden skal spises, flækkes silden og skindet rykkes nemt af. Udvanding i vand eller mælk kan være nødvendigt, 4 til 8 timer, alt efter smag. Serveres med nye kartofler, kogt med dildkviste, og ved anretningen pyntes med rigeligt friskklippet dild, creme fraiche samt løgringe.

Tips: Muskatblommebrud er stumper af den hinde, der renses af muskatnødder. Kan købes i specialforretninger, f.eks. Specialkøbmanden i Cityarkaden i København.

Kilde: Stine Hansen, 23 Aug 93

 

 

Birthe's Madside