Birthe's Madside

 

Sandart med morkler
4 personer

Sandart er en dejlig fast ferskvandfisk, som kan bestilles hos fiskehandleren. Retten kan også laves med lyssej eller hellefisk. Hele tørrede morkler er ret dyre, men morkelbrud, som er små stykker morkler giver samme smag, og saucen kan også laves med tørrede rørhatte.

  • 20 g tørrede morkler

  • ca. 600 g sandartfileter

  • 2 skalotteløg

  • 2 dl hvidvin

  • 25 g smør

  • 2½ dl fløde

  • 2 æggeblommer

  • 1 tsk majsstivelse

  • salt

  • peber purløg

Læg morklerne i blød i koldt vand i ca. 1 time. Pil og hak skalotteløgene fint og bred dem ud i et smurt ovnfast fad. Læg sandartfileterne ovenpå, drys dem med salt og peber og fordel 15 g  af smørret i små klatter på fisken. Hæld hvidvin ved og sæt fadet i ovnen i 20 minutter ved 180 grader, øs væden over fisken et par gange, mens den står i ovnen. Tag morklerne op af opblødningsvandet med fingrene, så evt. sand på bunden af skålen ikke følger med. Svits morklerne i en gryde i resten af smørret, tilsæt 1½ dl af fløden samt lidt salt og peber, og lad morklerne småkoge i ca. 15 minutter under låg. Hæld væden fra fisken ned i en gryde og kog den ind til ca. det halve uden låg. Hæld fiskevæden ned til morklerne. Pisk resten af fløden og æggeblommer sammen med majsstivelse og pisk det i saucen. Lad den koge op og smag til med salt og peber. Hæld saucen over fisken og pynt med klippet purløg.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 2

 

 

Birthe's Madside