Birthe's Madside

 

Sild syltet med selleri og kommen
ca.8 pers.
  • ½ kg friske sildefileter uden ben
  • salt og peber
  • 1 spsk olie
  • ¼ knoldselleri
  • 1 rødløg
  • 2 dl eddike
  • 1 dl sukker
  • 1 dl vand
  • 1 tsk salt
  • 5 sorte peberkorn
  • 1 spsk kommen

Tænd ovnen på 180°. Klip finnerne af sildefileterne. Drys dem indvendigt med salt og peber. Luk dem sammen og læg dem så de ikke berører hinanden i et ildfast fad smurt med lidt olie. Rens og skræl sellerien, skær den i tynde strimler. Pil løget og skær det i tynde skiver. Sæt eddike, sukker, vand og krydderier over at koge. Tilsæt selleri og løg og lad det få et opkog. Hæld den kogende lage over sildene og sæt dem i ovnen i ca. 10 minutter.

 

 

Birthe's Madside