Birthe's Madside

 

Slethvar med hvidløg og brødkrumme
6 personer
  • 12 små slethvar fileter

  • 1 grøn peberfrugt

  • 1 rød peberfrugt

  • 200 g daggammelt brød

  • hvidløg

  • 1 æg

  • smør

  • 2-3 skalotteløg

  • 25 blade basilikum

  • 3 dl tør hvidvin

  • 1 citron

  • 5 dl piskefløde

  • 1 kg jordskokker

Brødet, halvdelen af hver af de to peberfrugter, samt 3 - 4 fed hvidløg blendes fint. Fisken vendes i det letpiskede æg og belægges med brødfarsen. ( skal evt. præses med en paletkniv ) Fisken steges gylden i smør, på begge sider. Sauce : finthakket løg svitses i 25 g smør. Vinen og saften af citronen tilsættes, og det reduceres til det halve. Fløden tilsættes og det koger jævn. Smages til med hvidløg, salt og peber og tilsættes hakket basilikum. Tilbehør : Jordskokker skrælles eller skrubbes, skæres i skiver og dampes møre i 50 g smør og 3 - 4 spsk vand. Resten af peberfrugterne, skåret i tynde strimler, tilsættes de sidste min. Urterne lægges på en varm tallerken, med fisken ovenpå, og saucen omkring. Serveres med ris eller nudler (i stedet for jordskokker kan anvendes persillerod eller skorzonerrod)

Kilde: Kim Rasmussen Frost

 

 

Birthe's Madside