Birthe's Madside

 

Smileæg i skaldyrssovs
4 personer

En nem ret til en frokost eller som forret til en fiskemiddag.

  • 4-8 æg, letkogte i 7 minutter eller pocherede

  • 1 dåse muslinger

  • 100 g pillede rejer

  • 6-8 jomfruhummerhaler

  • 1½ dl væde fra muslingerne

  • 3 hakkede tomater

  • 3 spsk bearnaisesovs (køb et pulver, tag 3 spsk. fra og gem resten i et glas med skruelåg i køleskabet, rart at have til hjælp til en sovs eller suppe)

  • citron

  • kryddereddike

  • 1 spsk smør

  • meget klippet dild

Kom æggene i koldt vand. Bring dem i kog og kog dem i 7 minutter. Væden sies fra muslingerne, heri de hakkede tomater og bearnaisesovs-pulveret, som piskes i sammen med cremefraiche, smør og 1 dl vand. Koger, smages godt til med citron, eddike, salt og peber. Heri først de rå jomfruhummerhaler, klippet ud af skallerne. De småkoger 2 minutter i sovsen, inden muslinger og rejer blandes i. Smages godt til. Serveres med de letkogte æg og meget klippet dild. Hertil brød og gerne en skål salat.

Kilde: Jan Heidelbach Jensen

 

 

Birthe's Madside