Birthe's Madside

 

Stegt rødfisk med bønne/tomatsalat
2 personer
  • 2 rødfiskefileter, ca. 300 g
  • lidt olivenolie til stegning
  • 200 g nippede bønner
  • 4 tomater
  • 2-3 stilke dild
  • Dressing:
  • 1 tsk Dijon sennep
  • 1 spsk Balsamico- eller vineddike
  • 3 spsk god olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

Kog bønnerne sprødmøre i en gryde med letsaltet vand 3-4 minutter. Hæld koldt vand over dem i en sigte, dryp dem godt af. Del tomaterne i kvarte, fjern kernerne og skær dem i lange fine snitter. Rør sennep med salt, peber og olie lidt efter lidt, tilsæt eddike og evt. en smule vand. Vend dressingen med bønnerne, tomaterne og den plukkede dild.

Varm lidt olie på en pande og steg fisken på skindsiden. Læg en lille tallerken på fisken, så den ikke krummer, men bliver stegt fladt mod panden. Når fisken er gennemvarmet og stegt, anrettes den varm på bønnesalaten.

 

 

Birthe's Madside