Birthe's Madside

 

Sukkersaltet laks med agurkecreme
Forret, Fisk - Personer: 4
  • 400 g Fersk, fast laksefilet uden ben, med skind
  • 1 tb Groft salt
  • 1 tb Sukker
  • Agurke-creme:
  • 1 3/4 dl Creme fraiche 18% (l. bæger)
  • 1 Agurk
  • Lidt salt
  • Saft af ½-1 citron
  • 1 Bundt dild
  • Tilbehør:
  • Hvidt brød

Prik laksekødet med en gaffel og drys jævnt med salt og sukker. Dæk laksen til med film og stil den i køleskab til næste dag. Til agurke-cremen skæres 2/3 af agurken i halve, og kernerne fjernes med en teske. Skær resten i meget fine terninger og læg dem i en si. Drys let med salt og lad dem stå en halv time inden de skylles og tørres. Vend agurketerningerne i creme fraichen sammen med fintklippet dild. Smag til. Ved anretningen tørres laksen let af, inden den skæres i tynde skiver. Anret laksen i en roset på midten omgivet af halve agurkeskiver og cremen. Drys let med dild og servér med brød.

Kilde: Andre Dewald, 14 Aug 93

 

 

Birthe's Madside