Birthe's Madside

 

Syv små fisk
Smørrebrød, Fisk, Silderetter - Personer: 1
  • Matjessild
  • Æg (rå og hårdkogte)
  • Kogte, kolde kartofler
  • Sort kaviar
  • Salatblade
  • Citron
  • Rød peberfrugt
  • Dild
  • Purløg
  • Porre
  • Tomater
  • Radiser
  • Karse
  • Creme fraiche
  • Paprika
  • Smør eller margarine
  • 7 Rugbrød eller knækbrød

1. En rullet sildefilet anrettes på et salatblad og garneres med sort kaviar, peberfrugtring, citron og dild.

2. Kogte, kolde kartoffelskiver lægges på et lag af porreringe. Pynt med en sild og drys lidt paprika over.

3. Skiver af hårdkogt æg. Derpå sildestykker; pynt med radiser.

4. Finthakket sild og purløg evt. lidt moset æggeblomme.

5. Sild rullet om en rå æggeblomme.

6. Udhulet tomat med creme fraiche, sild og hakket dild, purløg og karse

7. Finthakket sild, kartoffel og purløg i en usødet pandekage.

Tilberedningstid: ca. 15-20 min.

 

 

Birthe's Madside