Birthe's Madside

 

Torskemousse
Fisk, forret 8 personer
  • Mousse'n:
  • 1 kg torskefilet'er
  • ½ l vand
  • 3 tsk groft salt
  • 6 hvide peberkorn
  • 1 spsk citronsaft
  • 3 dl cremefraiche, 38%
  • 3 spsk friskhakket dild
  • 3 spsk friskhakket persille
  • 1 tsk groft salt
  • Friskkværnet peber
  • Cremefraiche-sauce:
  • ½ l cremefraiche, 18%
  • 1 tsk revet citronskal
  • 1 tsk groft salt
  • Pynt:
  • Brøndkarse
  • Citronbåde
  • Tilbehør:
  • Flutes eller Ristet brød
  • Smør

Fjern evt. ben fra filet'erne. Bring vand, salt, peberkorn og citronsaft i kog, og damp filet'erne under tætsluttende låg 4-5 min. Tag filet'erne op i et dørslag og afkøl dem hurtigt. Rør cremefraiche med hakket dild og persille og bland torskekødet i. Smag til med salt og peber. Kom moussen i en oliesmurt form (ca. 1 liter). Dæk med alufolie og stil formen i køleskabet ca. 1 døgn. Vend ved serveringen moussen ud på et fad. Formen kan evt. Dyppes i varmt (kogende) vand nogle få sekunder. Pynt med brøndkarse og citronbåde.

Sauce: Rør cremefraiche med citronskal og smag til med salt. Server saucen i en skål for sig

Kilde: Karolines Køkken 2 / Henrik Holten 3177 1995).

 

 

Birthe's Madside