Birthe's Madside

 

Basilikumkylling med pasta
6 personer
  • 2 friske landkyllinger

  • ½ dl god oliveolie

  • salt

  • peber

  • 4 røde peberfrugter uden frøstol og stilk skåret i store stykker

  • 3 dl hvidvin

  • 1 bakke frisk basilikum

  • 300 g pastapenne

Skær kyllingen i 6-8 stykker og brun dem godt hele vejen rundt i varm olie ved middel varme. Krydr med salt og peber. Fjerne frø og stilk fra peberfrugterne og skær dem i store stykker. Rist peberfrugterne sammen med kyllingerne et øjeblik og bland så basilikumblade og stilke, let iturevne, ved. Hæld vinen over læg låg på og lad kyliingerne simre i 50 minutter. Rør af og til. Kog pastapenne i letsaltet vand efter anvisningen på posen. Server retten rygende varm ledsaget af flutes og koldt smør.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 2

 

 

Birthe's Madside