Birthe's Madside

 

Berberi - Andebryst med appelsinsauce
Fjerkræ, vildt, salater, grøntsager 4 personer
  • Skallen af en appelsin i tynde strimler
  • 1 dl vand
  • 2 stykker frossen, optøet Berberi-andebryst ( 300g)
  • Friskkværnet peber
  • 25 g smør
  • ½ tsk groft salt
  • Salat:
  • 475 g fintstrimelet icebergsalat
  • 100 g pillet appelsin i små stk.
  • Appelsinsauce:
  • 2 spsk stegesky fra panden
  • 1 dl appelsinsaft
  • 2 dl piskefløde
  • 1 tsk saucemel
  • 3/4 tsk groft salt
  • Friskkvrnet peber
  • Tilbehør:
  • Aspargeskartofler

Kom appelsinstrimlerne i kogende vand og kog dem i ca. 3 min. Hæld dem i en sigte og lad dem dryppe godt af. Rids skindet på de 2 stykker andebryst og drys dem med peber. Varm smørret på en pande, til det er gyldent, og steg bryststykkerne med skindsiden nedad og ved svag varme i ca. 12 min. Vend dem og steg kødsiden i ca. 15 min., til bryststykkerne er gennemstegt. Tag kødet fra panden og drys med salt. Lad det hvile tildækket i ca. 10 min.

Salat: Anret icebergssalat og appelsinstykker lagvis i en salatskål.

Appelsinsauce: Hæld 2 spsk. af stegeskyen i en gryde og tilsæt appelsinsaft og piskefløde. Bring blandingen i kog og tilsæt saucemel under omrøring. Kog saucen ved svag varme i ca. 1 min. Samg til med salt og peber.

Ved serveringen: Skær bryststykkerne, fra den spidse ende, i tynde skrå skiver og anret dem på et serveringsfad. Pynt med de kogte appelsinstrimler.

Kilde: Karolines Køkken 5

 

 

Birthe's Madside