Birthe's Madside

 

Caldo de pollo, mexicansk hønsebouillon
Mexicansk, fjerkræ 6 personer
  • 1 poulard, frisk (ca. 1300gr.)
  • 1 tsk salt, strøgen
  • 1/4 tsk peber, friskkværnet
  • 3 spsk malteddike
  • 2 1/4 l vand
  • 1 hønsebouillonterning
  • 2 stilke hakket blegselleri
  • 2 hakkede mellemstore gulerødder
  • 3 hvidkålsblade i strimler
  • 6 stilke koriander/persille
  • 3 fed hvidløg
  • 3 hakkede ml.store løg

Skyl poularden grundigt og fjern gumpen og alt gult skind ved indvoldene. Kom poularden i en stor gryde sammen med alle de øvrige ingredienser. Læg låg på og lad poularden snurre lige omkring kogepunktet i 1 time. Fjern enhver antydning af skum, som måtte vise sig på overfladen. Prøv om poularden er mør ved at stikke i låret. Hvis der kun kommer klar saft ud og låret føles løst, er poularden klar. Så tages den op, og suppen sies og smages til. Hvis smagen er for svag, må der tilsættes endnu en bouillonterning, og så skal suppen koge i yderligere 5 min. Skum den for alt evt. fedt. Det gøres nemmest, efter at bouillonen har fået lov at stå i køleskabet i 2 timer. Det kolde kød kan bruges i andre retter som f.eks. Tostadas, Budin azteca eller Tacos.

 

 

Birthe's Madside