Birthe's Madside

 

Dampet kylling i grove grøntsager
4 personer

En dejlig efterårsret med grove grøntsager og krydderurter.

  • 1 stor kylling eller poulard
  • 1 kg rodfrugter (fx pastinak, selleri, gulerod, løg, hvidløg, persillerod) skåret i tern på 1x1 cm
  • 2 dl hvidvin
  • vand
  • 1 dl piskefløde
  • 25-40 g smør
  • 1 bundt blandede friske krydderurter fra haven (fx persille, estragon, rosmarin, salvie, timian, vild merian, sar, løvstikke, lavendelblomster) – eller blandede tørrede krydderurter efter behag eller 1-2 tsk. Herbes de Provence.
  • friskkværnet salt og peber

Parter kyllingen i mindre stykker og brun dem i en stor tykbundet gryde. Tag stykkerne op og læg dem til side lidt. Svits grøntsagerne til de er blanke. Hæld vin og vand over grøntsagerne til er dækket. Kom krydderbuketten i gryden og læg kyllingestykkerne ovenpå og lad gryden snurre ½ time eller til kyllingen er mør. Tag kyllingestykkerne op i fad og stil dem lunt i ovnen ved 80 grader. Tag krydderbuketten op og smid den væk. Tag grøntsagerne op og kom dem i portionsskåle og stil også dem i ovnen. Si evt. bouillonen og kom den tilbage i gryden og kog den lidt ind. Kom så piskefløden i og kog mere ind. Jævn evt. sovsen med mel eller maizena. Smag til med salt og friskkværnet peber.

Server med kogte kartofler og grove grøntsager i portionsskåle. Kom evt. et grønt drys oven på retten fx persille.

Kilde: Søren Frimann Trads

 

 

Birthe's Madside