Birthe's Madside

 

Fyldte kalkunruller
4 personer
  • 4 tynde skiver skært kalkunkød
  • salt
  • friskkværnet, hvid peber
  • 8 blade frisk salvie
  • 2 papirtynde skiver parmaskinke
  • 50 g reven mozarellaost
  • 2 spsk olivenolie
  • 4 tomater
  • 5 dl nylavet kartoffelmos
  • 400 g grønne bønner

Krydr kalkunkødet let med salt og peber og læg 2 salvieblade på hvert stykke, herover ½ skive skinke og reven ost. Rul kødet sammen og bind en bomuldstråd om. Varm olien i en gryde og brun rullerne for middelstærk varme. Skru ned og læg låg over og lad dem simre i 20 minutter. Vend dem et par gange. Skær toppen af tomaterne. Tag tomatkødet forsigtigt ud, hak det let og kom det i gryden til kalkun rullerne. Smag kartoffelmosen til med salt og peber. Fyld tomaterne med meget varm kartoffelmos.

Nip stilken af bønnerne. Kom vand og salt i en pande og kog bønnerne i vandet 5 minutter. Server de nystegte ruller sammen med skyen, de fyldte tomater og bønner.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag lille 4

 

 

Birthe's Madside