Birthe's Madside

 

Fyldt kalkunbryst
12 personer
  • 1 stor eller 2 mindre stykker kalkunbryst, 2-2½ kg
  • salt
  • peber
  • muskat
  • ½ kg spinatblde
  • smør
  • 2 æg
  • 50 g reven ost
  • 2 fed hvidløg
  • 5 forårsløg
  • 2 gulerødder
  • 1 kg champignoner
  • 1 liter bouillon
  • ¼ liter piskefløde
  • ½ kg fine ærter

Skær ind fra siden ca. 3 cm over underkanten af kødstykket og indtil 3 cm fra den modsatte kant. Vend kødstykket en kvart omgang og skær igen 3 cm fra den nuværende underkant, så kødet kan foldes ud som en nogenlunde flad plade. Drys med salt og peber på.

Damp og afdryp skyllede, pillede spinatblade og hak bladene groft. Rør dem med 1 spsk smeltet smør, æg, knust hvidløg og reven ost. Smag til med salt, peber og reven muskatnød. Damp gulerødder, skåret i tynde stænger. Bred spinaten ud på kødet, læg gulerødder og rensede forårsløg på og rul kødet sammen. Bind om det det med kødsnøre.

Brun stegen i smør på alle sider og læg den i et ovnfast fad. Drys salt og peber på, hæld 3-4 dl bouillon ved og steg ca. 1½ time for en stor, tyk steg og ca 1 time for 2 mindre, begge ved 190-200 grader. Lad stegen hvile ca. 20 minutter . Den kan steges dagen før, afkøles hurtigt og varmes ca. 20 minutter ved 175 grader.

Si stegeskyen, tilsæt mere bouillon og kog op. Jævn skyen let og kog den ind med fløde. Smag til med krydderier. Brun godt ½ kg hele champignoner og hold dem varme. Svits resten af svampene, skåret i skiver, smag til med salt og citronsaft og hæld svampene i saucen. Server desuden dampede ærter til stegen og giv brød eller smørvendte pillekartofler til.

Kilde: Birthes Madside - Mad/Bag stor 1

 

 

Birthe's Madside