Birthe's Madside

 

Ingefær-kylling
  • 1 kylling a ca 1600 g
  • 1 rosa grape, saften
  • 6 fed hvidløg
  • 50 gr skrællet ingefær
  • 1 spsk sesamolie
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 tsk tørret koriander
  • 2 tsk sukker
  • salt
  • peber

Fjern evt indmad fra kyllingen og del den i otte stykker. Skær ingefær og hvidløg meget fint og sauter begge dele ved ikke for høj varme i de to olier. Tag hvidløg og ingefær op med en hulske og steg så kyllingestykkerne grundigt gyldne stadig ved ikke alt for høj varme, samtidig med at du krydrer med salt og peber. Tilsæt ingefær-hvidløg, koriander, sukker og grapesaftvand, læg låg på og braiser kyllingen i ovn eller på blusset 25-30 minutter til den er gennemstegt. Kig efter et par gange undervejs for at sikre at der stadig er lidt væske i bunden af gryden. Ellers tilføjes lidt ekstra vand.

NB: Vand eller hvidvin kan erstatte grapesaft. I så fald reduceres sukkermængden tilsvarende.

Kilde: Meyers Køkken

 

 

Birthe's Madside