Birthe's Madside

 

Karrysuppe på hønsekødsuppe
Karry, Suppe - Personer: 6
  • sellerigrønt, en stor stilk eller bladselleri
  • 1 kylling ca. 1200-1500 g
  • 60 g smør
  • 1 stort løg
  • 1 spsk karry
  • 6 spsk piskefløde eller creme fraiche (38%)
  • persille, et par stilke
  • 1 fed hvidløg
  • 2 l hønsekødsuppe
  • 1 spsk Maizena

Den istandgjorte kylling deles i små portionsstykker. Tør dem i et rent klæde eller køkkenrulle. Løg hakkes fint og brunes lidt i en tykbundet gryde. Tilsæt karry og et fed hvidløg og rør godt rundt. Tilsæt kyllingestykkerne, som brunes omhyggeligt på alle sider, og spæd derefter med varm suppe. Grofthakket selleri og persille tilsættes og det hele bringes til kogepunktet. Rør Maizenamel ud med lidt kold bouillon og sæt jævningen på suppen. Læg låget på og suppen skal nu snurre ca. 3 kvarter til 1 time indtil kødet er mørt og næsten falder fra benene. Tag kødstykkerne op og hold dem varme, mens suppen sies gennem en sigte. Den siede suppe hældes tilbage i gryden og legeres med fløden. Læg kyllingestykkerne tilbage i suppen og stil gryden på bordet. Serveres med flüte og evt. en skål løse safranris. Velbekomme!

 

 

Birthe's Madside